Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Videbæk Skole

Videbæk Skole er en folkeskole med en indskoling (0. -3. klasse), et mellemtrin (4. – 6. klasse) og en overbygning (7. - 9. klasse). Skolen har som udgangspunkt to klasser på alle årgange fra 0. - 6. klasse, og tre klasser på årgangene fra 7. - 9. klasse. Skolen modtager elever til overbygningen fra tre andre skoler, det er Fjelstervang, Nr. Vium-Troldhede og Vorgod-Barde. Videbæk Skole har omkring 400 elever.

Vi arbejder ud fra det Fælles Børne & Ungesyn – dette gør vi blandt andet gennem værktøjer og metoder fra KRAP. I skoleåret 23/24 vil vi arbejde på at få lavet et nyt og tidssvarende værdiregelsæt, som matcher skolens kultur, pædagogik og kommunen Fælles Børne og Ungesyn.

Som folkeskole er vi forpligtet på at leve op til folkeskolens formål:

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

§ 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, jf. dog § 20, stk. 3, § 44 og § 45, stk. 2, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen.

Stk. 2. Den enkelte skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. § 1, og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse.

Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.

Kilde: Folkeskoleloven

 

Ligeledes arbejder vi med at indfri folkeskolereformens tre nationale mål:

  1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
  2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
  3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Kilde: Undervisningsministeriet.

 

 

Fagudbud 2023/2024

0. klasse: Børnehaveklassetimer, hvor der bl.a. arbejdes med dansk, matematik, naturfag og idræt.

1. – 2. klasse: Dansk, matematik, engelsk, kristendom, idræt, natur/teknik, billedkunst, musik og understøttende

3. klasse: Dansk, matematik, engelsk, kristendom, idræt, natur/teknik, billedkunst, musik, understøttende og historie

4. klasse: Dansk, matematik, engelsk, kristendom, historie, idræt/svømning, natur/teknik, billedkunst, musik, understøttende og håndværk/design

5. klasse: Dansk, matematik, engelsk, kristendom, historie, idræt/svømning, natur/teknik, billedkunst, musik, understøttende, håndværk/design, madkundskab og tysk

6. klasse: Dansk, matematik, engelsk, kristendom, historie, idræt/svømning, natur/teknik, billedkunst, musik, understøttende, håndværk/design, madkundskab og tysk

Efter 6. klasse dannes der nye klasser. Videbæk Skole modtager elever fra Vorgod-Barde Skole, Fjelstervang Skole og Nr. Vium-Troldhede Skole.

7. klasse: Dansk, matematik, engelsk, historie, idræt, understøttende, tysk, fysik/kemi, biologi, geografi og valgfag (En af følgende: Håndværk/design, billedkunst og madkundskab)
- konfirmationsforberedelse tilbydes i forbindelse med skoledagen.

8. klasse: Dansk, matematik, engelsk, kristendom, historie, samfundsfag, idræt, understøttende, tysk, fysik/kemi, biologi, geografi og valgfag (Et af følgende: Håndværk/design, billedkunst, madkundskab, boldspil, innovation og teknologi eller ungdomsskolens valgfag)

9. klasse: Dansk, matematik, engelsk, kristendom, historie, samfundsfag, idræt, understøttende, tysk, fysik/kemi, biologi, geografi og valgfag (Et af følgende: Prøveklar, boldspil, innovation og teknologi eller ungdomsskolens valgfag)

 

Indsatsområder: I skoleåret 23/24 arbejdes der med opstart af innovationsklasse, læsning i alle fag og Nye veje på det specialiseret område. Derudover har skolen særlig opmærksonhed omkring det kommunale projekt "Fra teknologi til didaktik".

 

Pædagogiske tiltag: I indeværende skoleår arbejdes der med sproglig udvikling i alle fag og indsatser i forhold til ordblinde. Desuden er der fokus på anvendelsen i MakerSpace i fagene.