Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Handleplan når mobning og mistrivsel er konstateret

Billede fjernet.Handleplan når mobning og mistrivsel er konstateret.

Alle børn har ret til at høre til

Klasselæreren/kontaktpædagogen er ansvarlige for at agere på viden og iagttagelser omkring mistrivsel og mobning.

Definition af mobning: En uformel fællesskabsform, der bygger på systematiske udstødelsesmønstre af deltagere i formelle sociale sammenhænge. Mobning anskues som en fællesskabsform og derved bliver mobning et symptom på et usundt fællesskab.

Pointen i definitionen er at få øje på kampe og balancer mellem de formelle og uformelle hierarkier og fællesskaber i skoleklassen.

Når mobning/mistrivsel eller mistanke herom er konstateret, kan Inklusionskoordinatoren kontaktes, AKT involveres og parentes-metoden anvendes som handleplan:

De 5 trin:

Trin

Hjælpespørgsmål, bud og ideer

  1. Inklusionskoordinatoren kontaktes/inddrages af klasselæreren/kontaktpædagogen.

Sagen drøftes.

Evt. Inddrages andre relevante personer (ledelse mv.).

Hvad drejer sagen sig om?

Hvem drejer sagen sig om?

Sæt parentes om aktanterne i sagen (den mobbede og mobberen)

  1. Klassens sociale portræt udarbejdes af klasselæreren/kontaktpædagogen i samarbejde med inklusionskoordinatoren.

(den beskrivende del)

Være obs på de sociale medier!

Inklusionskoordinatoren er tovholder på processen.

(handling-observationer-opsamling)

  1. Hvad synes det (u)formelle elevfællesskab at være optaget af i øjeblikket? (Hvilke lege, interesser eller aktiviteter finder sted?)
  2. Har eleverne delt sig op i uformelle grupper? Hvordan kan gruppernes aktiviteter beskrives?
  3. Er der ensomme elever eller elever, som går meget rundt alene?
  4. Er der konflikter og magtkampe i elevgruppen, som har bidt sig fast?
  5. Er der anspændthed mellem eleverne? (Elever, der holder sig tilbage også skolefagligt? Tavse elever?)
  6. Hvordan fordeler mulig skolelyst og skolelede sig i elevgruppen?
  7. Hvordan kan relationerne mellem lærer-pædagog-team og elevgruppe beskrives?
  8. Hvordan samarbejder lære-pædagog-teamet indbyrdes om klassens sociale liv?
  9. Har der været hyppige elevudskift og lærerskift?
  10. Åben
  1. Klasselæreren/kontaktpædagogen og inklusionskoordinatoren udarbejder beslutning om tiltag fra besvarelser af spørgsmål på trin 2.

Ledelsen inddrages eventuelt.

(den handlende del)

 

  1. Fokuserer på sammenholdsaktiviteter for klassen ved intensivering og styrkelse af fællesskabende didaktikker.
  2. Udfordre isolation og ensomhed i klassen.
  3. ”Ny start” i form af at overskride gamle konflikter og fjendskaber i elevgruppen.
  4. Igangsætte initiativer for at udvikle mere dynamiske relationer mellem lærere og elever
  5. Igangsætte initiativer for at styrke samarbejdet i lærer-pædagog-teamet. Evt. ny sammensætning af teamet?
  6. Forældregruppen opfordres til at igangsætte fælles lege- og aktivitetsaftaler.
  7. Åben.
  1. Klasselæreren/kontaktpædagogen flytter fokus tilbage til den eller de direkte ramte personer.

(den handlende del)

Hvordan kan de ramte personer støttes (ekstra) i processen?

  1. Opfølgning af klasselæreren/kontaktpædagogen i samarbejde med inklusionskoordinatoren.

Ledelsen inddrages eventuelt.

Respons og refleksion. Hvad skal der videre ske?

 

 

Der er ikke noget i hele skolelivet, der er vigtigere

 at fokusere på end trivsel.

 

Det går forud for al læring…

læring, trivsel, mestring

God trivsel = mestring = god læring

 

Anette Befay Thune, Videbæk Skole, december 2022