Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vejledere

Vejledere

På Videbæk Skole findes der vejledere, der internt vejleder personale og elever. Vejledernes opgave er at understøtte lærernes faglighed og elevernes faglige og sociale udvikling.  Vejlederne er organiseret under PLC, og målet er at understøtte skolens læringsmiljøer.

Skolens pædagogiske læringscenter (PLC) spiller en central rolle i skolens hverdag. De pædagogiske læringscentre udvikler og understøtter undervisningsrelaterede aktiviteter. Skolens PLC er ikke et fysisk sted, men et sted vejlederne bl.a. er samlet under. Derfor ses det ikke fysisk i hverdagen, men det er et motorrum, hvor der arbejdes med læring og udvikling til gavn for skolens elever.

De pædagogiske læringscentre skaber overblik over og vejleder i valget og brugen af tilgængelige analoge og digitale undervisningsmidler.

Det understøtter på baggrund af Fælles Mål lærerne og pædagogernes planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen med opmærksomhed på blandt andet skolens aktuelle indsatsområder. Det udvikler og understøtter undervisningsrelaterede aktiviteter for eleverne. 

Det pædagogiske læringscenter skaber overblik over undervisningsmidler og formidler dem. I gamle dage var det kendetegnet ved skolens bibliotek, men det er i dag langt mere omfattende.

Desuden kan det være læringsforløb med eksterne og interne aktører.

På Videbæk Skole har vi bl.a.:

  • Læsevejledere
  • Matematikvejledere
  • Akt-vejledere (tager sig af trivsel)
  • Vejledere i Dansk som andetsprog
  • Inklusionsvejleder
  • It-vejledere

Herudover har vi en række fagudvalgsformænd, hvis fornemmeste opgave er sikre fagligheden inden for netop deres fag.